BUTIKKER
OM OS
Det gode brød i centrum
Bakery By Jørgensen er bagværk med omtanke. Her har det gode brød været centrum i mere end 30 år. Bagermester Helge Jørgensen, der er anden generation,
blev udlært fra Torvekonditoriet i 1986 og startede kort efter i forældrenes bageri i Virum.
Helge Jørgensen har vundet en del konkurrencer, blandt andet guld i ”Tørkage” i 2011, samt flere præmier for sit brød. Han arbejder hver dag på at
udvikle sit brød og sine kager, for som han siger: ”Kan jeg bare gøre det lidt bedre end i går, så bliver resultatet godt.”
Brød bagt med lokale råvarer
Vi bager med mel fra fællesmølleriet på Grønnesegaard Gods. Lokalt produceret mel i et lokalt brød.
Alle vores stenovnsbrød er lavet på forskellige surdeje baseret på varierende ingredienser – lige fra æblemost til porter og saftige kerner.
Vi bruger råvarer fra hele verden: Den danske hvede, som i gamle dage blev kaldt Bagerens Guldstøv, fransk hvede, italiensk durummel, nordisk rugmel.
Alt af høj kvalitet og dyrket uden stråforkortere og nedvisningsmidler.
Kager af de bedste produkter
Vi elsker fløde og sætter stor pris på, at vores leverandører kan levere friske råvarer.
Vi bruger kun de bedste produkter i vores kager. Blandt andet bruger vi ægte vanilje fra Mexico og den lækreste belgiske chokolade, danske bær og bløde puréer fra Sydfrankrig.
Vores kager er kendt vidt og bredt for deres flotte og fuldendte udtryk. Vi leverer kager til fester, bryllupper, receptioner, fødselsdage med mere.
Sandwich & Salater
Udvalget af hjemmelavede sandwich og salater er stort, og er frisklavet hver morgen. Vi kan blandt andet tilbyde lækre flæskestegs-sandwich, sandwich med serrano-skinke og brie, tun med kapers.
Brødet er bagt af lokale råvarer og giver de forskellige sandwich den perfekte indpakning.